På Dragør Museum kan børn og barnlige sjæle være med til at fortælle historier om Dragør i juli.

I december 2021 kunne en spændende udstilling om DR julekalenderen “Tidsrejsen” opleves på Dragør Museum. En af de mange spændende genstande i udstillingen, var det flotte diorama over Dragør by. Dioramaet er en tredimensionel model, man kan gå på opdagelse i, og finde de velkendte personer og huse fra julekalenderen. 

Dioramaet fra “Tidsrejsen” kan stadig opleves på museet, men vi vil gerne skabe endnu en fortælling fra Dragør - nemlig fortællingen om sommeren i Dragør 2022. 

Det er kun fantasien der sætter grænser, når vi i fællesskab henover sommeren, laver et nyt kreativt diorama. Henved jer i Dragør Besøgscenter (Gamle havn 14. 2791 Dragør) for mere information. 

Vi starter d. 5. juli og slutter d. 5. august. Mandage lukket.  

Kom og vær med!

Dragør Museum er åbent 11-16. Tirsdag - søndag.